Gennem de seneste to år, har jeg haft æren af at arbejde på nogen af de mest anerkendte arbejdspladser i musikbranchens mange finurlige afkroge. Først fik jeg mulighed for et praktikophold i musikselskabet Warner Music og senere en fuldtidsstilling som marketingassistent hos produktionsselskabet Live Nation. Det har været en fantastisk rejse og jeg leder nu efter nye og spændende oplevelser i mit professionelle liv. 
Warner Music Denmark
Som nævnt, startede det hele, med en praktikplads hos det verdensomspændende musikselskab Warner Music. Her sad jeg i selskabets digitale marketing afdeling, med fokus på sociale medier, herunder contentstrategi samt influencer- og digital marketing. En periode i mit liv, hvor jeg fik rykket mit faglige niveau markant samt oplevet en masse fantastiske livemusik på bl.a. festivalerne Roskilde Festival, Tinderbox og Copenhell. Dertil fik jeg lov til at arbejde med en lang række artister, heriblandt Anne-Marie, Alec Benjamin, Christopher, Alphabeat, Faustix, mags, Skinz, Soon og mange flere.
Live Nation Danmark
Gennem min tid hos Live Nation, har jeg på tæt hold oplevet, hvad det vil sige at arbejde på en travl arbejdsplads. Her krævede det et godt overblik og evnen til at kunne jonglere mange bolde i luften på samme tid. Jeg sad hovedsageligt med ansvaret for koncerterne ved Live Nations mindre artister og alle Luger Danmarks internationale artister. Disse koncerter markedsførte jeg på virksomhedens sociale medie platforme via Facebook Business Manager. Når tiden blev til, at en ny koncert skulle annonceres i Danmark, udarbejdede jeg pressemeddelelser, som diverse medier kunne anvende i deres respektive medier. Efter annoncering af en given koncert, var det min opgave, løbende at holde vores mange følgere opdateret med nyheder og vigtig information via det ugentlige nyhedsbrev og sociale medie platforme.
Back to Top