Sociale Medier - Warner Music Denmark
I forbindelse med min PBA i Digital Konceptudvikling, havde jeg fornøjelsen af at tilbringe min praktikperiode på det verdensomspændende musikselskab Warner Music. Her sad jeg i den digitale marketingafdeling med fokus på sociale medier, herunder indholdsstrategi samt influencer- og digital marketing. Warner Music havde en masse aktuelle artister på diverse danske festivaler den sommer og der skulle i den forbindelse udtænkes kreative ideer til meningsfuldt content til diverse sociale medieplatforme. Vi fandt hurtigt dækket mange af festivalerne, men vi sad fast med Copenhell. Musikselskabet har en masse rock'n'roll artister i deres kartotek og flere af dem skulle spille på Copenhell den sommer. De sad dog med det problem, at deres primære målgruppen, som al deres daglige kommunikation omhandler, hovedsageligt befinder sig i popmusik-segmentet. Jeg kom derfor op med ideen om, at jeg kunne agere den "nysgerrige unge" der tager på på Copenhell Festival for at opleve live rock for første gang. Her skulle min dag så dokumenters gennem vores storyformat på Instagram, så deres følgere kunne følge mig dagen igennem. På den måde kunne målgruppen lettere relatere til indholdet og derved eksponeres for noget rock'n'roll indhold, i et let spiseligt format. Det blev et kæmpe hit og den Instagram story blev den 2. mest sete af alle Warner Music Denmarks stories - kun overgået af Copenhagen Pride 2018. Forneden ses et lille udpluk af screenshots fra dagen ↓